IPO: Alefarm Brewing A/S
Danske Alefarm Brewing A/S er et familiedrevet bryggeri, der producerer specialøl. Selskabet vil hente mellem DKK 23-27 mio. på deres børsnotering på First North i Danmark til en pre-money værdi på DKK 40 mio. Fratrukket forhåndstegninger på DKK 11,8 mio. er udbuddet på DKK 11,2-15,2 mio.
Tegningskurs | 5 DKK per aktie |
Minimumstegning | 760 aktier |
Emissionsbeløb | 23 – 27 MDKK |
Tegningsperiode | d. 16. okt. – d. 29. okt. |
Markedsværdi | 40 MDKK |
børs | Nasdaq First North – Danmark |
Alefarm Brewing A/S er et mikrobryggeri, der producerer specialøl, som er drevet af IT-konsulenten, Kasper Tidemann, der også driver Tidemann & Co., samt hans kone. Selskabet er det første mikrobryggeri, der børsnoteres i Danmark siden GourmetBryggeriets notering på Nasdaq First North i 2006. Efter svigtende indtjening blev GourmetBryggeriet med en markedsværdi da på DKK 50 mio. i 2009 overtaget af Harboes Bryggeri og afnoteret fra Nasdaq First North.
Alefarm Brewing A/S blev etableret i 2015 og har sin produktion i Greve. Der forventes en omsætning i 2020 på 6,5 mio. kr. (2019: 5,0 mio. kr.) og et resultat før skat på -0,5 mio. kr. (2019: -0,1 mio. kr.). I 2024 forventer selskabet, at omsætningen er vokset til 25 mio. kr., og at overskuddet lander på 4 mio. kr.
Værdien af selskabet tilsvarer derfor en P/S ’19 på 8,0, en P/S ’20 på 6,2 samt en P/E ’24 på 17.
I tillæg til udbuddet er der en overallokeringsret (ret til at sælge ud af egne aktier) på 800.000 aktier svarende til 4 mio. kr., som kan udnyttes, hvis udbuddet bliver overtegnet.
Læs nedenstående virksomhedsbeskrivelse for at få mere information omkring vilkårene, samt hvordan du tegner aktier hos selskabet.
Skal vi markedsføre din emission eller børsnotering?
Kontakt Lars Vindahl og hør nærmere om mulighederne.
Tlf: +45 42 92 92 80
E-mail: lv@kapitalpartner.dk