Når et selskabs aktier for første gang kan handles over en børs, er der tale om en børsnotering også kaldet en IPO (Initial Public Offering). Ved børsnoteringen foretages der typisk et offentligt udbud af aktier, som investorerne kan købe i løbet af en angivet tegningsperiode. Når handlen med aktierne på børsen så starter, er selskabet herved børsnoteret.

IPO står for ”Innitial Public Offering” svarende til det danske ”børsnotering”. I USA vil en IPO betegnes som en børsnotering, når den varetages af en investeringsbank, der samtidig foretager en underwriting af IPO’en, hvilket betyder, at investeringsbanken sikrer salget af aktierne ved at købe de aktier, der eventuelt ikke skulle være købt af investorerne. Foretages IPO’en uden denne underwriting, benævnes børsnoteringen DPO (”Direct Public Offering”).

Da børsnoteringer på vækstbørserne i Norden foretages uden underwriting, svarer de teknisk set til DPO’er.

En emission er, når et selskab udsteder (emitterer) nye aktier i selskabet således, at selskabet får tilført kapital fra køberne af aktierne. Det kan enten være som et offentligt udbud efter børsnoteringen eller som en privatplacering (”private placement”), hvor aktierne alene tilbydes et begrænset antal investorer.

Efter at et selskab er børsnoteret, vil der potentielt blive behov for yderligere kapitaltilførsel til selskabet. Hvis denne kapitaltilførsel sker via et salg af aktier, er der tale om en emission.

I modsætning til almindeligt køb og salg af aktier via en broker eller bank, foregår køb af aktier gennem en børsnotering eller emission ved, at man tegner aktier. Ved en tegning anmoder man om at købe et vist antal aktier, og det er herefter op til selskabet at acceptere tegningsønsket helt eller delvist. 

Da selskabets aktier ved en børsnotering endnu ikke er optaget til handel og derfor ikke kan købes via børsen, skal tegningsønsket gives til selskabet. Dette gøres enten ved at udfylde en tegningsblanket og sende den til sin bank eller broker, eller ved udfylde tegningsønsket digitalt hos banker og brokere, der tilbyder dette online.  

Online tegning sker typisk under en sektion, der kaldes ”Corporate Actions”.  

Man kan bl.a. få oplysninger om nye børsnoteringer her på Nyemission.dk, hvor vi informerer om langt de fleste danske og svenske børsnoteringer på vækstbørserne. Tilmelding til vores nyhedsbrev sker her.

Derudover kan man holde sig opdateret hos Nasdaq, som står bag mange af børserne samt hos Nordnet under ‘Mine sider – Corporate actions og IPO’er’.

De aktier eller units, der tilbydes til investorerne i forbindelse med børsnoteringen, betegnes som udbuddet.

Udbudskursen er den pris, som en aktie koster. Udbudskursen siger dog ikke noget om prisfastsættelse af selskabet, som udsteder aktierne ved børsnoteringen.

Aktierne i selskaber har alle en nominel værdi, som er en ren regnskabsmæssig værdi og ikke er relateret til, hvad værdien af selskabet er. Den nominelle værdi er typisk under 1 kr. 

Udbuds- og tegningsperiode er det samme og angiver hvilken periode, man kan tegne aktier i (anmode om at købe aktier) til den udbudte kurs (pris) i forbindelse med børsnoteringen eller emissionen. Udbudsperioden er typisk 10-15 bankdage, og herefter vil aktierne kunne handles på børsen.

Forhåndstegning udgør en del af tegningerne i det offentlige udbud, men er foretaget før det selve offentlige udbud. Det betyder, at der i tegningsperioden skal sælges færre aktier for at alle de udbudte aktier er solgt (fuldtegnet udbud). Ved at forhåndstegne mindskes risikoen derfor for, at selskabet ikke får solgt alle de ønskede aktier. Forhåndstegning kan derfor være en fordel for selskabet der børsnoteres.

Hvis der blandt forhåndstegnerne er en relativ stor andel af cornerstone investorer eller investorer, der ikke kan sælge deres aktier (er underlagt ”lock-up”), vil der være færre aktier, som vil kunne blive handlet over børsen. Dette vil medføre, at likviditeten (antallet af handlede aktier) vil blive lavere, hvilket typisk medfører, at volatiliteten i aktien øges betydende, at der vil være store kursudsving ved relativt få handler.

I forbindelse med nogle børsnoteringer på vækstbørserne er der foretaget såkaldte forhåndstegninger, der består i, at investorer inviteres til at tegne aktier før det offentlige udbud offentliggøres (børsnoteringer på hovedbørserne sker altid uden forhåndstegning). Når børsnoteringen offentliggøres, vil en del af det beløb, der skal sælges aktier for – lig med ”udbuddet” – allerede være tegnet via forhåndstegningen.

Investorer, der deltager i forhåndstegningen, tegner typisk aktier på helt samme vilkår som alle andre investorer i det offentlig udbud, men er sikret, at de får fuld tildeling af aktier – altså at de får alle de aktier, som de har ønsket/tegnet for.

Forhåndstegnere kan både være større professionelle investorer og mindre/private investorer. Hvis der er tale om professionelle investorer, der forhåndstegner for et relativt væsentligt beløb, benævnes de ”cornerstone investorer”.

Investorer, der ønsker at deltage i forhåndstegninger vil typisk være en del af selskabets finansielle rådgivers netværk og vil derigennem blive informeret om/få tilbudt at deltage i en forhåndstegning. Investorer, der ønsker at deltage i forhåndstegninger kan blive en del af Kapital Partners netværk ved at tilmelde sig her.

I modsætning til almindeligt køb og salg af aktier via en broker eller bank, foregår køb af aktier ved en børsnotering eller emission ved at man tegner aktier. Ved en tegning anmoder man om at købe et vist antal aktier, og der er herefter op til selskabet at acceptere tegningsønsket helt eller delvist. 

Da selskabets aktier ved en børsnotering ikke er optaget til handel og derfor ikke kan købes via børsen, skal tegningsønsket afgives til selskabet. Dette gøres enten ved at udfylde en tegningsblanket og sende den til sin bank eller broker eller ved udfylde tegningsønsket digitalt hos banker og brokere, der tilbyder dette online.  

Online tegning sker typisk under en sektion, der kaldes ”Corporate Actions”.

I forbindelse med en børsnotering eller en emission vil selskabet kunne kræve, at de enkelte investorer mindst tegner for et bestemt beløb/antal aktier. Dette er minimumtegningen og udgør typisk et beløb svarende til EUR 500 eller mere. Investorer, der tegner minimumbeløbet, er ikke sikret at modtage nogen aktier (få nogen tildeling).

Et udbud kan bestå af et fast beløb (et fast antal aktier eller units), men kan også være et spænd mellem et minimum og et maksimum beløb eller antal aktier/units. Såfremt minimumudbuddet er tegnet, vil børsnoteringen kunne gennemføres. Tegnes maksimumudbuddet, kaldes det, at udbuddet er ”fuldtegnet”.

Nej, din tegning i tegningsperioden er som udgangspunkt bindende – med mindre at Selskabet under tegningsperioden melder om ændringer i udbuddet.

I en børsnotering kan selskabet vælge at udbyde nye eller eksisterende aktier i selskabet. Hvis selskabet udbyder eksisterende aktier, vil disse komme fra interne aktionærer som sælger disse i forbindelse med udbuddet. Hvis selskabet har unoterede aktier forud for børsnoteringen, kan disse som nævnt anvendes i udbuddet. I dette tilfælde kan selskabet også vælge at udstede nye aktier, således at udbuddet består af både nye aktier samt eksisterende aktier. Udbudsprisen vil være den samme for begge typer af aktier.  

I udbuddet er prisen på aktier/warrants fast, og værdien af disse er baseret på en værdiansættelse af selskabet samt antallet af aktier som udbydes. I tegningsperioden vil prisen derfor være den samme for alle investorer, som ønsker at tegne aktier i selskabet. Når selskabet har fuldført deres børsnotering, og deres aktier handles offentligt på børsen, bestemmes prisen af markedskræfterne. 

Hvis der i forbindelse med børsnoteringen tegnes flere aktier end det udbudte antal aktier (maksimumudbuddet), kaldes det, at udbuddet er overtegnet.

Nej, din tegning i tegningsperioden er som udgangspunkt bindende – medmindre selskabet under tegningsperioden melder om ændringer i udbuddet. Hvis dette er tilfældet, har man som investor typisk 2-3 handelsdage til at trække sin tegning tilbage.

Kort efter udløb af tegningsperioden, vil selskabet annoncere resultatet af udbuddet samt allokeringen af aktier.

Allokering af aktier efter endt udbud definerer fordelingen af aktier til investorerne, som har tegnet aktier i selskabet. Disse bestemmes helt og aldeles af selskabet selv og offentliggøres kort efter, at tegningsperioden er slut. En investor kan godt have tegnet flere aktier, end han tildeles, hvis udbuddet har været overtegnet.  

Investorer som har foretaget forhåndstegninger i selskabet er garanteret det antal aktier, som de har tegnet forud for det offentlige udbud. 

Selskabets første handelsdag er den dag, hvor selskabets aktier for første gang handles på det offentlige marked efter endt tegningsperiode, og hvor selskabet officielt kan kalde sig for et børsnoteret selskab.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så får du besked om nye emissioner samt opdateret information om igangværende danske noteringer. Du kan tilmelde dig her.

Derudover kan man holde sig opdateret hos Nasdaq og Nordnet.

I Danmark er der én udbyder af børser til handel med aktier: Nasdaq. 

Nasdaq har to aktielister; Hovedmarkedet, hvor de største selskaber handles, og First North, hvor de mindre selskaber og vækstselskaberne handles. Vækstbørsen er underlagt mindre krav og regler end hovedmarkedet, og her kan unge, mindre selskaber lade sig børsnotere og rejse kapital til deres vækstrejse. 

Nogle selskaber bliver først noteret på vækstbørsen, First North, og rykker senere hen op på hovedmarkedet, såfremt virksomheden har oplevet en positiv vækst og veletableret sig. 

Nasdaq er en amerikansk børsnoteret børs, der i Norden driver børser i Danmark, Sverige, Island og Finland. Nasdaq har både et reguleret hovedmarked, hvor bl.a. de største aktier er optaget, samt et ikke-reguleret vækstmarked, Nasdaq First North Growth Market, hvor typisk de mindre aktier er optaget. 

First North består af børser i de enkelte lande. Aktierne handler derfor i den valuta, som er gældende i det land, børsen er beliggende. Således handler aktier optaget til handel i Sverige i svenske kroner, og aktier optaget til handel i Danmark i danske kroner.

Spotlight Growth Market er en børsnoteret svensk børs, der alene driver en ikke-reguleret børs – svarende til Nasdaq First North. Spotlight har en dansk liste, som danske selskaber/aktier er optaget på, og hvor aktierne handler i danske kroner.

NGM er en svensk børs, ejet af Börse Stuttgat, der i lighed med Nasdaq opererer et EU-reguleret hovedmarked og et ikke-reguleret vækstmarked (NGM SME). Selskaber optaget til handel på NGM SME skal have tilknyttet en særlig rådgiver (NGM Mentor), der bl.a. skal hjælpe selskabet med at opfylde børsens regler. Kapital Partner er den eneste danske Mentor.  

NGM har ikke nogen dansk liste for danske aktier. 

Ja og nej. Det er op til det individuelle selskab, om de vil åbne udbuddet op for danske investorer. Såfremt selskaber åbner udbuddet for danske investorer, vil det som oftest være muligt at tegne aktier i udbuddet gennem bl.a. Nordnet.

Selskaber optaget til handel på Nasdaq First North Growth Market, skal have tilknyttet en særlig rådgiver – en Certified Adviser. Certified Advisers opgave består primært i at hjælpe selskaberne med at overholde Nasdaqs regler, men har ikke noget ansvar for, at selskabet rent faktisk overholder dem.

En warrant (også kaldet en tegningsret) giver retten, men ej pligten til at købe en underliggende aktie til en bestemt pris. Udnyttelse (exercise) af warrants skal ligeledes ske i en på forhånd bestemt periode.

En unit er en enhed af aktier som udbydes under en børsnotering. F.eks. kan en unit indeholde tre (3) aktier samt to (2) vederlagsfri warrants af en given serie. Prisen på disse warrants vil være bestemt på forhånd og kan f.eks. være defineret som den gennemsnitlige underliggende aktiekurs i en givende periode. Det er Selskabet, der udbyder units som bestemmer hvordan disse defineres. Dette vil altid stå i prospektet.

Aktier har en bogføringsmæssig værdi – den nominelle værdi. Denne værdi kan f.eks. være 100, 10, 1 eller 0,10 kr. Den nominelle værdi har ingen relation til aktiens kursværdi – den pris, som aktien købes og sælges til på børsen.

En virksomhedsbeskrivelse indeholder data og informationer om virksomheden, således at en investor kan danne sig et overblik over virksomheden, inden han/hun investerer. Virksomhedsbeskrivelsen er en forkortet version af virksomhedens prospekt, som du kan læse mere om lige nedenfor. 

Når der laves et offentligt udbud – når der sælges investeringer til offentligheden f.eks. via en børsnotering, er der visse krav, der skal opfyldes. Hvis beløbet af de aktier, som der sælges for i forbindelse med en børsnotering i Danmark, overstiger 8 mio. euro (ca. 60 mio. kr.), skal der før udbuddet laves et prospekt, der beskriver selskabet og investeringen, og som skal godkendes af Finanstilsynet. Hvis det offentlige udbud foretages i f.eks. Sverige, skal der laves et prospekt, såfremt det udbudte beløb er på 2,5 mio. euro eller mere.  

Er det udbudte salg af aktier ved en børsnotering i Danmark under 8 mio. euro, og der dermed ikke skal laves et prospekt, vil der i stedet skulle laves en virksomhedsbeskrivelse/Investment Memorandum, der skal accepteres af børsen. 

Prospekter kan dels være (fuld) EU prospekt og et EU vækstprospekt. Kravene til vækstprospektet er væsentligt mindre end det fulde prospekt, og kan anvendes af SMV’er på en vækstbørs/ikke-reguleret marked.

Ja, det kan du.
Både virksomhedsbeskrivelsen og prospektet er underlagt diverse krav og regler, og skal godkendes af Finanstilsynet inden disse offentliggøres.