Tegningsperioden starter den 6. december og løber til den 19. december.
Asetek (Nordnet) er en dansk virksomhed, der blev grundlagt i 2000 af selskabets CEO André Eriksen. Asetek beskæftiger sig med innovativ hardware rettet mod gamingentusiaster. Selskabet er kendt for væskekølere med høj ydeevne, der udgør størstedelen af forretningen, men i 2021 lancerede Asetek også en række produkter inden for racingsimulatorer, som er selskabets vækstområde. Selskabet ønsker at rejse op MDKK 118 med et provenu på MDKK 104.
Udbuddet i hovedtræk
Udbudskurs | DKK 0,4 pr. aktie |
Tegningsperiode for aktier | d. 6. dec. – d. 19. dec. 2024 |
Emissionsbeløb | MDKK 118 ved fuldtegning |
ISIN kode: | DK0060477263 |
Ticker | ASTK |
Børsværdi | MDKK 53 |
Første handelsdag for nye aktier | d. 6. januar 2025 |
Teoretisk aktiekurs | DKK 0,615 ved fuldtegning |
Forhåndstegning | MDKK 14,48 – 20,94 |
børs | Nasdaq Copenhagen |
Oplysninger om tegning af aktier
Alle kan deltage i emissionen og tegne aktier til kurs 0,40, men aktionærer pr. den 3. december har fortrinsret til at tegne aktier. Aktionærer pr. 3. december 2024 har modtaget 3 tegningsretter for hver aktie, de ejede i selskabet, og det kræver 1 tegningsret at tegne 1 ny aktie (1:1) til kurs DKK 0,4.
Såfremt man ikke har været aktionær pr. 3 december 2024, og vil være sikker på at modtage de aktier, man tegner, kan man købe tegningsretter, som kan bruges til at tegne aktier i emissionen.
Man kan tegne aktier i emissionen uden tegningsretter, men så er man ikke sikret de tegnede aktier, såfremt emissionen bliver overtegnet.
Bemærk, at handel med tegningsretterne løber fra den 4. december til den 17. december 2024, mens selve tegningsperioden for aktierne løber fra den 6. december til den 19. december 2024. Selskabet forventer at offentliggøre af udbuddets resultat den 23. december 2024 med første handelsdag for de nye aktier den 6. januar 2025.
Udbuddet
Asetek udbyder minimum 150 mio. aktier og maksimalt 295 mio. aktier svarende til et bruttoprovenu på henholdsvis DKK 60 mio. og DKK 118 mio. Selskabet har modtaget forhåndstegninger fra eksisterende aktionærer og ledelsen på DKK 14,5 – 21 mio. afhængig af den samlede tegning.
Teoretisk aktiekurs
Ved minimumsudbuddet er den teoretiske aktiekurs efter gennemførelsen af udbuddet DKK 0,74, mens den er DKK 0,615 ved fuld tegning af alle aktierne.
Kort om virksomheden
Asetek er en danskbaseret teknologivirksomhed, der er globalt førende inden for såkaldt mekatronisk innovation. Siden grundlæggelsen i 2000 har virksomheden specialiseret sig i højtydende væskekøleløsninger til PC’er og avancerede gamingplatforme samt sportssimulatorer med et særligt fokus på racing. Virksomheden opererer globalt med kontorer i Danmark, Kina, Taiwan og USA og havde 109 ansatte ved udgangen af Q3.
Produkt: Asetek udvikler og producerer væskekølingsteknologi til store PC- og gamingmærker og tilbyder også en række SimSports-produkter, der inkluderer avancerede simulatorudstyr som rat og pedaler særligt rettet mod racing. Produkterne er rettet mod både high-end brugere og entry-level entusiaster med fokus på ydeevne og brugertilpassede løsninger.
Forretning: Aseteks forretningsmodel er baseret på innovation, produktkvalitet og kundetilpasning. Produkterne distribueres gennem OEM-partnere, egne webshops og resellers. Inden for væskekøling anvendes en white-label model samt OEM-partnere, hvor Aseteks løsninger sælges under andre navne til f.eks. Dell eller MSI, mens SimSports sælges direkte til forbrugere via egen webshop og via resellers.
Marked: Gamingmarkedet forventes at vokse USD 188 mia. i 2024 til USD 213 mia. i 2027 med en årlig vækst på 4,4%. Hertil opererer virksomheden som nævnt inden for Liquid Cooling- og SimSport-segmenterne, hvor gaming hardware forventes at vokse fra USD 59,2 mia. i 2024 til USD 68,9 mia. i 2027 med en årlig vækst på 5,2% og for SimSport-segmentet specifikt er der 73,3 mio. brugere, som har prøvet gamingsimulering, hvoraf 6,8 mio. brugere er aktive.
Provenu: Selskabet forventer, at pengene skal gå til en styrkelse af balancen på kort og mellemlang sigt samt øgede investeringer i SimSport-segementet. Liquid Cooling-segmentet er allerede profitabelt med positivt cashflow, hvorfor provenuet særligt er rettet mod øget marketing og produktudvikling i SimSport-segmentet.
Finansiel information
Angivet i MUSD | 2023 | 2022 |
Nettoomsætning | 76,3 | 50,7 |
Justeret EBITDA | 15,9 | -0,8 |
Resultat efter skat | 6 | -6,3 |
Free cash flow | 1,7 | -15,9 |
Egenkapital | 66,1 | 42,7 |
Gæld til egenkapital | 27,8% | 50,7% |
Guidance
For 2024 forventer selskabet en samlet omsætning på MUSD 52-55 svarende til en vækst på -28% til -32% sammenlignet med 2023. Specifikt for Liquid Cooling-segmentet forventer selskabet en omsætning på MUSD 42-44, mens det lyder på MUSD 10-11 for SimSport-segmentet. For hele selskabet lyder guidance på 1-4% i justeret EBITDA. På mellemlang sigt er guidance MUSD 50 i omsætning for Liquid Cooling samt 25% justeret EBITDA-margin og MUSD +50 i omsætning for SimSport-segmentet med encifret justeret EBITDA-margin. SimSport-segmentet er derfor en vækstdriver i de kommende år.
Dokumenter
Læs og se nedenstående prospekt, årsrapport for 2023 samt seneste conference call.
Kursudviklingen de seneste 12 måneder
De seneste 12 måneder har Asetek (ASTK) leveret et negativt afkast på -78,75%, mens OMXC ALL PI, der dækker alle aktierne på Nasdaq Copenhagen, er steget 10,35%, og alle Nasdaq First North aktierne er steget 4,63%. Dermed har selskabet kraftigt underperformet ift. peers.

Data: Workspace by London Stock Exchange Group