Skip to main content

Curasights emission blev undertegnet

Curasight A/S meddeler, at deres emission blev undertegnet, og selskabet tilføres ca. MDKK 47 før emissionsomkostninger.

Selskabet oplyser, at emissionen blev tegnet 42,4%, hvoraf 41,5% blev tegnet med tegningsretter, mens 0,9% blev tegnet uden brug af tegningsretter. Herudover blev garantiforpligtelser på 4,6% udnyttet, så selskabet samlet set har rejst 47% af den ønskede kapital.

Selskabets CEO udtaler i den forbindelse: “Jeg er meget glad for, at vi på trods af de meget udfordrende markedsforhold har været i stand til at rejse vigtig ny kapital til virksomheden. Det giver os mulighed for at fortsætte vores mission med at udvikle uTRACE® og uTREAT® parralelt og give kræftpatienter nye muligheder, som de har hårdt brug for. Vi er også glade for at kunne byde velkommen til to nye strategiske aktionærer i Curasight, Curium og Pentwater. Vi kan nu fokusere på kommende vigtige kliniske milepæle for virksomheden i de kommende måneder, herunder afslutningen af vores fase II-studie med uTRACE® i prostatakræft, hvor topline-resultater forventes i anden halvdel af 2025. Derudover forventer vi at påbegynde et fase I-studie med uTREAT® i aggressiv hjernekræft, hvor foreløbige effektdata forventes i slutningen af anden halvdel af 2025 og endelige effektdata i løbet af første halvdel af 2026. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle vores aktionærer og partnere for deres fortsatte tillid og støtte, mens vi arbejder på at levere innovative teranostiske løsninger til patienter over hele verden.”

Resultatet i hovedtræk

Emissionsbeløb 100 MDKK
Tegnet beløb 47 MDKK (47%)
Børs Spotlight Stock Market i Sverige
Udbudskurs 1,98 DKK
ISIN-kode
DK0061295797

Se eventuelt vores forrige indlæg vedrørende emissionen: Curasight A/S